Om MaterialeVærket

MaterialeVærket er et forsøgsprojekt, der skal skabe et mere bæredygtigt byggeri på Bornholm gennem fremstilling og genanvendelse af lokale byggematerialer. Hovedindsatsen er

Udover at etablere et MakerSpace for bæredygtigt byggeri med adgang til selvbygger-maskiner for private yder MaterialeVærket en indsats for at udvikle lokale, og naturlige byggematerialer i samarbejde med byggevirksomheder på Bornholm.

Initiativtagere og konsulenter på projektet Caroline Meyer White og Søren Femmer Jensen fortæller om baggrunden for projektet:

“Vi håber vi med MaterialeVærket kan få sat større fokus på potentialet ved at bruge lokale og miljøvenlige materialer i byggeriet. I en tid hvor mange taler om cirkulær økonomi og bæredygtighed på den globale skala, synes vi det er vigtigt at skabe mere opmærksomhed, om det man rent faktisk kan gøre lokalt som husejer eller håndværker på Bornholm. Der er mange spændende råmaterialer, der er tilgængelige på øen, og med dette projekt vil vi gerne udbrede kendskab til både teknikker og fremstillingsmetoder, som kan komme professionelle såvel som selvbyggere til gode.”

Projektet gennemføres fra 2018 – 2019 og vil herefter fortsætte i samarbejde med Multihuset Østerlars, Bornholms Miljø- og Energiforening samt brugerne af MaterialeVærket.

Projekt BYG360°
MaterialeVærket er en del af Bornholm Regionskommunes Projekt BYG360°, der handler om bæredygtig neddrivning og genanvendelse af materialer på Bornholm. Projektet bliver til i et samarbejde mellem bornholmske virksomheder, BOFA og private husejere og er i øvrigt koblet til et projekt under Region Hovedstaden, der bidrager med ekspertviden fra Gate21, Roskilde Universitetscenter og Concito.

Projektet er støttet af LAG Bornholm, Landdistriktspuljen, Region Hovedstaden og Bornholms Regionskommune.

Projektet understøtter Bright Green Island visionen og Bornholmermålene.

Kontaktpersoner
For yderligere information om MaterialeVærket kan du kontakte initiativtagere og projektkonsulenter:
– Caroline Meyer White, Glarbo & White: 4076 1980
– Søren Femmer Jensen, Co-Creative: 30279111